arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vores hjerter banker for mad

Vi ønsker at berige hverdagen for andre gennem mad. Vores forstand på mad og vores kærlighed til den er så stor, at vores mission er at servere sund og velsmagende hverdagsmad lavet med brændende passion, fantasi og høj faglighed.

Med en Meyers Kantine får I ikke kun sund mad, der kildrer smagsløgene. I får inspirerende oplevelser, der gør det endnu mere spændende at gå i kantinen. Via en nem webløsning tilbyder vi jeres køkkenchefs egne færdigretter lige til at tage med hjem og lette hverdagen.

Og der er mange flere grunde til, at vi har en tilfredshed på 84% hos de ca. 90 kantiner og spisesteder, vi dagligt sevicerer rundt omkring. Gode grunde som vi giver dig mulighed for at læse mere om her på siden.

Velkommen til Meyers Kantiner!


 

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan skabe værdi for dig og din virksomhed?

Kontakt Adam Usman, Kommerciel direktør, på tlf. 4153 2093 eller adus@meyers.dk

Bæredygtighed, bundlinje og begejstrede medarbejdere…

Med Meyers Kantiner vil I mærke forandringen i hverdagen fra første mundfuld. Gennem mere end 30 år har vi med en umættelig appetit arbejdet på af at hæve niveauet – både når det gælder smag, kreativitet og bæredygtighed.

Frokosten på arbejdet skal være dagens gastronomiske højdepunkt, og der skal være fuld knald på både smag og nydelse. Det er netop dét, der gør, at vi har vundet Kantineprisen tre gange og servicerer en række af landets førende private virksomheder og offentlige instanser. Vi er optagede af at forene værdi og værdier, og vi er kendte for at levere det højeste niveau i markedet til en konkurrencedygtig pris, der gør en afgørende forskel for vores kunder i hverdagen

Det har de blandt andet oplevet hos Juhl Bach Holding i Hinnerup, hvor vi overtog kantinedriften i oktober 2018. Hør Kristine Bach, direktør i Juhl Bach Holding, fortælle om, hvilken betydning det har haft for deres nye domicil, og hvordan valget af Meyers Kantiner har sat sine tydelige spor på deres arbejds- og madliv.

Læs mere om hvordan vi kan være med til at sætte smag på din hverdag her.

Meyers Kantiner vinder Kantineprisen 2017

Bidrager jeres kantine til bundlinje, bæredygtighed og begejstrede medarbejdere...?

Meyers køkkenchef Giovanni Fico, der styrer køkkenet hos advokatfirmaet Bech-Bruun, har vundet Kantineprisen 2017. Hør Giovanni fortælle om glæde og visioner i kantinen i Danmarks største advokatvirksomhed. Og oplev også Martin Riber Povlsen, CFO hos Bech-Bruun, forklare, hvordan man opnår bedre sundhed, trivsel og produktivitet hos de ansatte samtidig med en bedre økonomi.

Kantineprisen uddeles af Landbrug og Fødevarer, og juryen har i år lagt særlig vægt på råvarer i forhold til sæson, økologi og bæredygtighed samt det kulinariske håndværk og nærværet omkring måltidet.

Meyers Kantiner har to gange før modtaget kantineprisen – i 2010 og 2013.

Følg os på Facebook

Kom en tur med ind i vores spændende kantiner og kreative køkkener.

Værditjek

Vi giver gerne et værditjek af jeres kantine. Vi gennemgår jeres behov og ønsker og giver forslag til, hvordan I kan opnå højere kvalitet, mere bæredygtighed og større madglæde i hverdagen. 

Kontakt vores salgsafdeling

Følg os på LinkedIn

Læs mere om vores arbejde, projekter og se nye stillinger i Meyers Kantiner.

Når sundhed møder velsmag

Vores mål er at servere usædvanligt velsmagende og inspirerende måltider, der stimulerer sanserne og giver fornyet energi, så jeres medarbejdere vender opløftede tilbage til arbejdet – sunde og fulde af energi.

Derfor laver vi mad efter filosofien Spis Igennem, der er udviklet af vores stifter Claus Meyer og Professor Arne Astrup. Grundtanken er at skabe måltider med mere smag og mindre fedt. Det betyder, at vores retter er rige på syrlige, sødmefulde, mildt bitre og ”hotte” elementer, ligesom krydderier og krydderurter doseres generøst og gennemtænkt.

Tilsmagning, smagsudvikling og smagsvariation er derfor en central faglighed hos os. Alle vores kokke trænes i sensorik, smagsteknik og innovation i Meyers Madhus.

Ansvarlig kantinedrift

Bæredygtighed og miljøhensyn er ikke begreber, vi har bygget oven på vores forretning. Med Claus Meyer som vores grundlægger er det derimod indbygget i vores drivkraft og et af de principielle grundlag, som hele vores forretning, valg og fravalg, produkter og processer bygger på.

Det betyder, at vi har markedets længste erfaring med økologisk kantinedrift. Vi arbejder kontinuerligt på at minimere vores CO2-aftryk og bruger derfor lokale råvarer med korte transportafstande, ligesom vi skruer op for råvarer med lav klimabelastning. Vi anvender energibesparende tilberedningsmetoder, og vi har ambitiøse mål for madspild.

Vi går forrest, når det gælder dyrevelfærd. Det giver en god smag i munden – også fordi det kan smages, når dyr er vokset op i frie, naturlige omgivelser.

 

Alt hvad I har behov for

Vi ordner hele jeres madliv. Lige fra morgenmad, frokost, take away og gode bønner i kaffeautomaten til omsorgsfuld mødeservicering og den helt store festmiddag. Alt sammen lavet og serveret med vores høje faglige standard – og præcis som det passer bedst i jeres virksomhed.

Læs om vores ydelser, årskalender og webshop, som er med til at gøre os til en helt særlig samarbejdspartner.

12. juni

Lær at bruge de smagfulde rester

Vi har taget et grundigt kig på de erfaringer, vi har gjort os med at minimere vores madspild. Her har vi samlet alle de bedste, som du kan bruge til få tømt køleskabet og brugt alle de lækre rester i fortryllende retter og spændende anretninger.

Vil du vide mere?

Meyers Kantiner driver ca. 80 kantiner, som hver dag serverer godt 25.000 måltider og servicerer et hav af møder med alt fra kaffevogn til direktionsmiddage.

Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for din virksomhed:

Kommerciel direktør
Adam Usman
Mobil: 4153 2093
Mail: ADUS@meyers.dk