arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark
 

Kvalitet er en drivkraft

Meyer Kantiner er en virksomhed med stærke værdier.

Først og fremmest er vi drevet af kærlighed til god kvalitetsmad og en klar holdning til, at vores mad skal være sund og produceret etisk og bæredygtigt.

Den drivkraft snor sig som en rød tråd gennem hele virksomheden og påvirker alle vores valg – fra indkøbspolitik, tilsmagning og produktudvikling til administrationssystemer, samarbejder og personalepolitik.

Hvis vi skal kunne lave den mad, vi ønsker, så kræver det gode råvarer, glade og dygtige medarbejdere, effektive systemer, en stærk indkøbsfunktion og gennemsigtige partnerskaber.

Vi arbejder systematisk og ihærdigt for at sikre alle disse former for kvalitet.

Kan vi måle det, kan vi styre det

 

Systematisk kreativitet

Vi er glade for systemer og koncepter - noget der ellers ofte rynkes på næsen af.

Ved at rekruttere og udvikle kreative medarbejdere og arbejde med klare koncepter, der udtrykker vores værdier og effektive systemer, sikrer vi, at alle vores køkkener lever op til den kvalitet, vi ønsker, og som vi har lovet vores kunder.

I dag har vi systemer til bl.a.:

  • Indkøb
  • Økonomistyring
  • Afrapportering
  • Dokumentation af fx økologi, sundhed, trivsel og kundetilfredshed

Systemerne gør det let for os at analysere vores virksomhed, metoder og produkter, så vi kan tænke nyt og dermed hele tiden leve op til vores vision og værdier.

Det betyder, at vi løbende kan give vores kunder et tydeligt billede af kantinens tilstand og udvikling – fra økonomi til gastronomi til kundetilfredshed. Og det er let for os at justere og forandre, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vores Faglige Kodeks - vores værdikompas

En vores stærkeste værktøjer til kvalitetssikring er Vores Faglige Kodeks, der sørger for, at alle vores mange køkkener arbejder efter de samme kvalitetskriterier.

Vores Faglige Kodeks er udviklet i et årelangt samarbejde mellem ledelse og køkkenchefer, og det udvikler sig hele tiden.

Det er vores vigtigste kvalitetsværktøj, som beskriver, hvilke typer råvarer vi bruger, hvordan vi tager hensyn til både smag, dyrevelfærd og nærhedsprincipper, hvordan vi tilbereder og tilsmager samt hvilket serviceniveau, vi ønsker. Alle vores medarbejdere bliver uddannet i kodeksets tanker, og det ligger på rygraden i alle vores køkkener. 

Vores Faglige Kodeks er vores løfte til vores kunder, leverandører og sidst, men ikke mindst, til os selv.

 

De gastronomiske konsulenter sikrer kvalitet og udvikling

Som alle andre cateringvirksomheder laver vi trivsels- og brugerundersøgelser hos medarbejdere og kunder, og vi har indarbejdede systemer, der sikrer arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og en høj kundetilfredshed.

Derudover laver vores gastronomiske konsulenter løbende kantinevurderinger og arbejder med i køkkenerne for at inspirere og vise nye veje. Endelig udvikler de nye opskrifter og tilberedningsmetoder i vores kokkelaboratorium.

På den måde har vi hele tiden overblik over tingenes tilstand og kan hurtigt og effektivt sætte ind, hvis der skulle opstå udfordringer et sted i processen.

En stærk relation og et gennemsigtigt samarbejde

Vi er til faste forhold og klare rammer. Vi opfatter vores kunder som samarbejspartnere og ønsker en relation præget af transparens og gensidig tillid.

For at være sikre på at få den mest konstruktive dialog med vores kunder og en klar forventningsafstemning har vi udarbejdet en samarbejdsmetodik med faste afrapporteringer, statusmøder og handleplaner.

Alle vores kantiner er tilknyttet en kundechef, som sikrer de overordnede linier, opfølgning på økonomi og brugerundersøgelser og kantinens udvikling.

Ledelsens opbakning og direkte involvering er en vigtig brik i at skabe de praktiske og kreative rammer. Det gør, at køkkencheferne får bedre plads til at udfolde deres potentialer, og at de sammen med kantinemedarbejderne kan føre deres visioner ud i livet og skabe en klar profil for kantinen.

Køkkencheferne er fagligt dygtige og erfarne ledere, og de har udstrakt selvstyre inden for de opsatte rammer. De møder jer i hverdagen og varetager størstedelen af den praktiske koordination med huset. Samtidig er de også tæt supporteret af kundechefen og kan udnytte alle de fordele, der findes ved at være en del af en større organisation.

Vil du vide mere?

Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for din virksomhed:

Salgs- og markedschef
Adam Usman
Mobil: 4153 2093
Mail: ADUS@meyerscc.dk